Elektronikgenbrug kommer i et højere gear

Genbrugsaktørerne Elretur, HJHansen Recycling A/S og Stena Recycling A/S er kommet tæt på en endelig lokation af to First Treatment anlæg, som skal sikre langt mere genbrug af kasseret elektronik end i dag. Det tegner til, at anlæggene placeres i Middelfart og i Roskilde.

Anlæggene skal sikre Danmark en førerposition indenfor genbrug af elskrot og kommer til at beskæftige op mod 80 personer og koste godt 10 mio. kr. hver. Elretur forventer, at anlæggene er i drift ved årsskiftet 2022/2023, hvis alle de nødvendige tilladelser kommer på plads. Læs mere her.