Amsterdam var den første by, der gik i gang med at planlægge ud fra doughnut-modellen. Senere er også Portland og Philadelphia kommet med. Amsterdams bystyre vedtog i 2019 at have nul køretøjer med fossilt brændstof i byen i 2030 og i 2050 for at have en fuldstændig cirkulær økonomi. Byen vil helt undgå affald ved at genbruge, renovere og genanvende råmaterialer .
Den hollandske hovedstads plan for de næste 30 år er konsekvent indrammet af doughnut-tænkningen.
Forfatteren bag doughnut-økonomien Kate Raworth er tydeligvis imponeret “Amsterdam tydeliggør det nye paradigme, og de er allerede godt på vej”.
Amsterdams model er “learning by doing”. De er meget opsatte på at eksperimentere på vejen fra de gode hensigter til omsat praksis
Det gælder f.eks. fødevareproduktionskæden, hvor de vil bringe produktionskilder tættere på byen og derved reducere emissioner fra bl.a. skibsfart. De vil fremme stærkere forbindelser mellem producenter og forbrugere og skabe mere opmærksomhed blandt beboerne af deres forhold til deres mad.
Det gælder også nye kriterier for nybyggeri og renovering af gamle bygninger for at maksimere brugen af genbrugsmaterialer og samtidig sikre, at der er nok nye bygninger tilgængelige til forskellige indkomster, så de kan skaffe boliger til alle indkomstniveauer.
Den besluttede doughnut model lægger en ramme og så er det kan fantasien der sætter grænserne. Læs mere her.