Hurtige eldrevne tog giver indenrigsfly kamp til stregen

Nu begynder indenrigsfly i Storbritanien for alvor at få kamp til stregen. I uge 42 blev en ny jernbanetjeneste (Lumo) lanceret. De lover et grønnere, billigere og mere komfortabelt alternativ til at flyve på Storbritanniens travleste indenrigsrute. 

Den første afgang med Lumo-tog havde afgang fra King’s Cross-stationen i London klokken 10.45 torsdag morgen og ankom til Edinburgh 4,5 timer senere. Billetter på de helt elektriske tog koster fra £14,90, med gratis wifi inkluderet.

Jernbaneekspert, Mark Smith, der driver Man in Seat 61- togrejsebloggen, var ombord på den første afgang. Han kørte racerløb med Simon Calder, rejseredaktøren for Independent, der fløj. Og vinderen? Calder, men med kun 15 minutter. 

Kilde: Positive News

En kommentar til “Hurtige eldrevne tog giver indenrigsfly kamp til stregen”

  1. Det er sandt nok, men det sker først når der kommer lette tog. De nuværende tog, overalt i hele verden, elektriske eller ej, følger en standard for “sammenkobling”, og en masse andre standarder, der gør dem meget meget tunge. F.eks. en togstamme der kan bære 400 passagerer vejer let 160 til 230 tons. Vi taler om “metal” til “menneske” ratio der er 10, 20 og flere gange tungere end en cykel.

    Den næste ting der er at sige er at vi skal ikke sammenligne tog med fly. Det svarer jo til at man siger at tog er helt fantastiske, fordi de bruger mindre energi end én af de største energi-slugere – nemlig fly.

    Endelig burde man også kigge lidt på transport-hastigheden og hele betimeligheden af at have tog med så svimlende hastigheder og også fly. I disse online tider kan man lige så godt arbejde i et tog som man kan i et fly. Der hvor man IKKE kan lave andet er i en bil.

    Helt tilbage til 2000 og 2001 rejste jeg som pendler i Danmark imellem henholdsvis København/Aalborg og København/Aarhus. Det tog, dengang, 5 timer fra København til Aalborg, og jeg sad allerede dengang – det er 20 år siden – og arbejdede i toget. Jeg var allerede dengang online via mobiltelefonen – en såkaldt data-forbindelse. Det var rimeligt ustabilt, men det virkede, og jeg kunne udføre stort set alt arbejde i toget som jeg kunne på kontoret. Jeg sparede derved tusindvis af timer.

    Der er en ganske enorm unødvendigheds-faktor som vi har tendens til at glemme: En tysk forsker opgjorde allerede i 2014 (Schwenck tror jeg han hed), at 99% af alle rejser ret beset er unødvendige, og i virkeligheden kunstigt skabte – enten af rejselyst eller af anden grund.

    Covid19 har vist at vi sagtens kan arbejde online og hver for sig.

Der er lukket for kommentarer.