De vil bygge byboliger i havnene

Flydende arkitektur kan løse mange af fællesskabets udfordringer. Vi står med et bæredygtigt koncept, der kan revolutionere måden, vi tænker bolig og by på. Sådan siger iværksætteren Lars Funding der, sammen med arkitekten Bjarke Ingels, har udviklet et meget spændende boligkoncept. At bygge flydende boliger i på de mange havneområder, der ikke benyttes i dag.

De har allerede lavet seks prototyper, der står på Refshaleøen i København. De kaldes hver især en Rigger (samlet Urban Rigger). Det er ni containere med 12 boliger, der er formet i et heksagon oven på et betonfundament, der flyder på vandet. Der er solceller til at generere energi. Varmen kommer fra varmetråde i fundamentet, som Danfoss har designet.

Det er dog kun en start. Der er alene i København 42 km ubrugt havneområder.

Urban Rigger er ikke bare en oplagt mulighed for at løse nogle af Københavns problemer med boligmangel og CO2-udledning. Det er også et potentielt eksporteventyr. De fleste af verdens hovedstæder og store byer er nemlig karakteriseret af de samme særpræg og udfordringer.

Byerne ligger ved vandet. Der er flere mennesker, end der er boliger. Og klimabelastningen skal ned.

De gode tanker har dog ikke mødt opbakning hverken på Københavns Rådhus eller i By og Havn. Det har mest ytret sig ved uvilje mere end ved modargumentation. De gode tanker må forventes for alvor at komme i spil med boligministerens udspil om 22.000 nye almene boliger i storbyerne. Læs mere her.