Hayek Hospital i Beirut i Libanon er – som det første hospital – gået over til at servere 100% vegansk mad for patienterne.
Det er en proces de har været i gennem et stykke tid. I starten gav de deres patienter et valg mellem plantebaserede eller dyrebaserede måltider, samt information om de ernæringsmæssige fordele ved plantebaserede fødevarer.
Efter en del overvejelser besluttede personalet at tage sagen i egne hænder og kun at gøre det, der er bedst for deres patienter – og miljøet. Den 1. marts 2021 har hospitalet annonceret det officielle skifte til en fuldt vegansk menu. Læs mere her.
Beslutningen om at gå 100%-veganer var påvirket af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) klassificering af kød som kræftfremkaldende og understøttet af eksperter, der påpeger, at “tre ud af fire nye smitsomme sygdomme kommer fra dyr.”