En ny analyse viser, at elektriske køretøjer bruger langt færre ressourcer end biler, der kører på fossilt.
Fossil-biler genererer flere hundrede gange mere affald i form af råmaterialer end den elektriske ækvivalent.
Det viser en ny analyse fra den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment, som påpeger, at en transformation fra fossil-biler til elbiler vil have store miljømæssige fordele, skriver The Guardian.
I takt med at elbiler vinder frem verden over, øges batteriproduktionen til de elektriske køretøjer, og det er ikke uden miljømæssige omkostninger. Det kræver nemlig en øget minedrift af mineraler som litium, kobolt og nikkel.
Men på den lange bane er der flere miljømæssige fordele ved overgangen til elektriske biler, konkluderes det. Læs mere her.