Danmarks CO2-udslip faldt i 2019

En ny opgørelse viser, at der i 2019 blev skåret en markant luns af de danske CO2-reduktioner svarende til godt ni procent af de danske årlige klimaudledninger.

Kulforbruget på kraftværkerne faldt med hele 44 procent i 2019, mens der samtidig kom mere biomasse og en markant stigning i vindkraft, som blandt andet blev drevet frem af, at havvindmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen begyndte at levere strøm til det danske elnet.

I årene 2015 til 2018 skete der ifølge den nye indberetning til gengæld ikke meget med de danske udledninger. Men selvom kurven er knækket og gør det lettere at nå klimamålet, er det vigtigt at huske på, at der stadig er rigtig langt igen, påpeger Claus Ekman fra Rådet for grøn omstilling.

“Man må ikke tro, at vi har fået fem millioner tons foræret og nu kan slække lidt. Man kan ikke drage for store konklusioner på et enkelt år, man skal se det over en længere periode. Så det må ikke blive en sovepude,” siger han. Læs mere her.