DSB kan nu tage et vigtigt skridt i retning af elektrificering af togdriften. Togselskabet har netop modtaget de første tre ellokomotiver ud af i alt 42, som Siemens skal levere de kommende år.
Ellokomotiverne skal afløse nogle af de gamle dieseldrevne lokomotiver og vil i første omgang blive indsat til at trække DSB’s dobbeltdækkervogne, der bruges i den regionale trafik bl.a. på Sjælland. Her skal de bl.a. erstatte de gamle ME-lokomotiver. Det vil give mindre forurening og en mere stabil drift, mener man hos DSB. Læs mere her.