Kunst kan noget

Kunst kan være aktivistisk. Det kan man f.eks. se i kunstværket, der hedder The Blued Tree Symphony (2015-). Det er en musikalsk-aktivistisk performance af den New York-baserede økokunstner Aviva Rahman, hvor hun forvandler fældningstruede træer til noder i en minimalistisk komposition. Fælles for alle træerne er, at de er strategisk udvalgt på strækninger udset til naturgasledninger, der skal fragte gas udvundet gennem miljøskadelig fracking. Problemet for gasselskaberne er, at Aviva Rahman har integreret træerne i kunstværket og gjort dem til aktive komponenter i en symfoni, der er beskyttet af copyright – og copyright kan man altså ikke bare sådan fucke med. Det er kun økosystemer og uvurderlig natur man kan dét med.

Kilde: ActuelNews