Byhaver udvikler sig til bylandbrug

Detroit huser i dag et 3 ha stort bylandbrug. Det der for fire år siden var et mindre byhaveområde er nu vokset til et decideret landbrug. Et mangfoldigt landbrugs-campus, der leverer friske produkter til en række beboere. Bylandbruget har revitaliseret byen, der har mistet mange middelklassebeboere efter at de store bilfabrikker måtte lukke. Udviklingen er blevet bakket op af flere erhvervsvirksomheder der kan se perspektiverne i byens genopblussen. Det gælder f.eks. Target, BASF og General Motors. Initiativet i Detroit er blot et af 90 ”Agrihoods” fordelt over hele USA i forstæder, landdistrikter og byområder. Ønsket er at finde rekreative områder der kan erstatte golfbaner. Læs mere her.