En bank har til opgave at tage sig af borgernes penge og – med lav risiko – sikre at pengene investeres i noget samfundsgavnligt. Såre enkelt. I hvert fald for banker der er med i Global Alliance for Banking on Values (GABV). Det er et uafhængigt netværk af banker, der bruger finansiering til at levere bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling. De omfatter banker/andelskasser i 54 finansielle institutioner fra alle verdensdele og
har over 50 mio. kunder. Mens mange af de konventionelle pengeinstitutter blev hårdt ramt af finanskrisen, har GABVs netværk af progressive værdibaserede banker stort set blomstret under den. Det hænger sammen med at de som værdibaserede skal tænke langsigtet, de skal være baserede på relationer (modsat transaktioner), de skal være en del af et lokalsamfund eller have et bæredygtigt tema, og så skal alt hvad de laver være gennemsigtigt. I Danmark er Merkur Andelskasse det eneste pengeinstitut, der er medlem.