Det var en TV2-udsendelse “På Røven i Nakskov” der i 2015 satte det hele i gang. Beboerne oplevede sig nedgjort og oplevede at alle deres kvaliteter blev overset. Det resulterede i det modsatte: en Lovestorm. Synliggørelse af alle de spændende initiativer og fællesskaber der er på de to øer. Denne 100% frivillige indsats havde en fantastisk effekt: En gruppe af kvinder “Quality Lolland-Falster” var centrale drivere af lovestormen idet de – via Facebook – opfordrede til at slå opmuntrende og positive historier op. Der kom 3.200 historier på 11 dage og mere end 20.000 mennesker tilmeldte sig Facebook-gruppen. Virksomheder der var i tvivl om øens kvaliteter flyttede til eller undlod at flytte væk. Nye borgere med overskud flyttede til og var stolte af deres tilknytning. Der var tale om en brandingkampagne som intet professionelt PR-bureau kunne lave uanset hvor mange penge de fik. Læs mere her.
Kilde: Futuriblerne juni 2018