Af Bodil HM Olsen
Problemer med sult og fejlernæring løses bedst lokalt og det giver bedre resultater og er endda billigere end donationer og nødhjælp udefra.
I Rwanda har man haft succes med at lade lokalbefolkningen selv komme med løsningsforslag og eksperimentere med ideerne. I 2005 var mere end halvdelen af alle børn under 5 år i landet sat tilbage i væksten som følge af sult og fejlernæring. Fem år senere var dette tal faldet fra 52% til 44% ved hjælp af lokale initiativer og mad dyrket lokalt.
“Der er tusindvis af lokale løsninger på sultproblemerne. For eksempel bliver der oprettet fælles kornlagre, som hver familie afleverer mindst 20% af deres høst til i de år, hvor udbyttet er godt. Så er der reserver til uddeling i de magre år. Antallet og størrelse af køkkenhaver er blevet øget og viden om gode sorter og effektiv dyrkning bliver delt, fortæller Fidele Ngabo, leder af Maternal Child Health i Rwanda.
I Rwanda har man fundet “hjemmedyrkede” men effektive løsninger og denne model kunne bruges i andre afrikanske lande. Nødhjælpen kan være nødvendig, men der kan skabes mere effektive og langsigtede løsninger hvis lokalbefolkningens ressourcer og viden tages mere med i planlægningen af løsninger.