Billig og bæredygtig transport af gods og pakker

MEC_Bringrs
Af Bodil HM Olsen

Vil du gerne have en pakke bragt ud til en god pris, eller vil du gerne tjene penge på at bringe andres pakker, når du alligevel er på farten?

Bringrs.dk er en digital platform, der formidler transport af gods. Ideen minder lidt om GoMore, der formidler kontakt mellem billister og mennesker der har brug for et billigt lift. Men i stedet for at transportere mennesker, formidler Bringrs kontakten mellem dem der har brug for at få noget gods transporteret og dem der har uudnyttet plads i bil, på cykel eller andet. På den måde bliver ressourcerne udnyttet optimalt, og det er muligt at få transporteret gods og pakker til meget rimelige priser.

Bringrs.dk er stadig et meget nyt initiativ, og både ideen og den digitale platform er stadig under udvikling. Men det er allerede nu muligt at registrere sig på deres hjemmeside, både hvis man har en pakke der skal transporteres, og hvis man har mulighed for at transportere noget. Alt gods er forsikret for op til kr. 10.000.

 

Læs mere om Bringrs her