Sammenhold og initiativ redder landsbyerne

MEC_Landsby
Af Bodil HM Olsen

Byerne i udkantsdanmark er i fare for at blive lukket helt ned, fordi danskerne flytter fra landet ind til de større byer. Men der er nogle landsbyer, der formår at holde liv i landzonen. Det gælder blandt andre byen Alken ved Skanderborg. Beboerne har i fællesskab ombygget det gamle mejeri i byen, så det nu fungerer som cafe og netbutik med fysisk adresse. Efter den lokale købmand måtte lukke lavede landsbyen et samarbejde med onlinesupermarkedet Osuma. Borgerne kan få de bestilte varer leveret gratis til det gamle mejeri og 7,5% af omsætningen går tilbage til landsbyen i form af støtte til mejeriets drift. Lidt længere nordpå ligger byen Ryumgaard, hvor borgerne har lavet bogcafe og medborgerhus i det nedlagte posthus. Her kan man låne bøger, læse, møde sine naboer, spille spil med sine børn og få en kop kaffe med hjemmebag for en 5’er.

Fælles for de byer der klarer sig er, at de har borgere der står sammen og kæmper for byen.

– Kan beboerne organisere sig i landsbyråd eller lokalforeninger, og kan ildsjælene samle sig og agere talerør, så sker der noget, siger Carsten Abild formand i landsbyforeningen.

Du kan læse mere her