CO2-afgifter der skaber jobs

MEC_CO2job
Af Bodil HM Olsen

Regional Economic Models Inc (REMI) har undersøgt hvilke konsekvenser det ville have at pålægge borgere i staten Californien CO2-afgift, og noget overraskende fandt de ud af at en høj afgift på 200 dollars pr. ton ville skabe mellem 236.000 og 286.000 jobs. Samtidig fandt de ud af at en lavere afgift end de 200 dollars skabte færre jobs.

Men hvordan kan de nå frem til dette tal, når der ellers hele tiden bliver talt om at høje afgifter er dårlige for økonomi og jobskabelse? Dels handler det om den kreativitet, der vil blomstre op når virksomhederne skal finde måder at spare på CO2. Dels handler det om hvordan statens indtægter fra afgiften bruges. I REMI’s model skal disse indtægter føres tilbage til befolkningen. Enten ved at sænke moms, indkomst- og virksomhedsskat, eller ved at give hver indbygger et kontantbeløb. Begge modeller vil i 2035 have øget det disponible beløb hver husstand i Californien har med 16.000 dollars.

REMI har ikke medtaget de sundhedsfremmende effekter et lavere CO2-udslip vil have på befolkningen, så CO2-afgiften har potentielt en endnu højere gavnlig virkning på samfundsøkonomien.

Du kan læse mere her