Økologisk landbrug kan styrke u-landene

80 pct. af verdens økologiske landmænd bor i u-landene og de har mulighed for at opnå attraktive priser for deres varer i forhold til det konventionelle landbrug.

Af Cecilie Dahlerup

ØKOLOGI: En ny opgørelse viser, at der på verdensplan findes to millioner certificerede økologiske landmænd.  Ifølge UNCTAD står ulandene for 73 pct. af al økologisk biavl og planteprodukter fra vilde planter. Når man medregner alle produkter, produceres der årligt for 300 mia. kroner.

Det er en udvikling som bakkes op i USA, hvor organisationerne UN Conference on Trade and Development (UNCTAD), UN Food and Agriculture Organization (FAO) og International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) siden 2002 har samarbejdet om bedre handelsvilkår for bønder i u-landene.

Nu vil de undersøge, hvilken effekt de standarder for økologiske varer som I-landene har, påvirker landbrugene i u-landene. Der har hidtil været problemer med at overholde standarderne, på trods af at bønder i udviklingslandene ikke bruger kunstgødning eller belaster miljøet.  Fremadrettet kan det føre til en lempelse af handelsrestriktionerne, skriver FN s nyhedstjeneste.

Læs mere:

http://www.scoop.co.nz/stories/WO1202/S00397/un-forum-seeks-to-improve-access-to-organic-products.htm