Læs mere her.

Læs mere her.

EU anslår at europæerne årligt smider 59 millioner tons mad ud til en værdi af €132 milliarder. Miljøorganisationer havde håbet på mere ambitiøse mål, men ser det som et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Landbruget er vanen tro undtaget meningsfuld lovgivning som denne, fordi… hvorfor stille krav til en sektor der bidrager under 3% til et lands BNP, mens den står for 33% af dets drivhusgasser?

Kilde: Actual News

Dan Zauderer og hans svigerforældre havde spist masser af pizza en aften i begyndelsen af ​​oktober, og de havde stadig syv skiver tilbage. Hvad skal man gøre? “Nå, vi kunne bare smide det,” tænkte Zauderer. I stedet pakkede han og hans forlovede skiverne ind i plastfolie, slog etiketter på dem med datoen og gik med resterne lidt mere end en blok ned ad vejen til et køleskab, der stod langs 92nd Avenue i New York Citys Upper East Side .

Dette køleskab er et blandt mange “fællesskabskøleskabe” over hele landet, som frivillige lagerfører gratis mad – færdigretter, madrester, og you name it.

Læs mere her.

Den nye lovgivning kræver, at alle enheder, der sælger, distribuerer eller producerer fødevarer, udarbejder planer for at undgå madspild , og vil pålægge bøder på omkring $2.148 til $64.445 for “alvorligt” madspild. Bøderne kan gå op til over 500.000 dollars for “meget alvorligt” madspild.

Læs mere her.

De internationale standarder vil blive udviklet i ISO, som har 164 medlemslande fra hele verden. Danmark vil spille en afgørende rolle i at forme retningen for fremtidige krav og retningslinjer. Dansk Standard er af den grund tildelt sekretariatet og retten til at udpege en formand og dermed ledelsen af standardiseringsarbejdet.

Læs mere her.

Produktet, der kan mimica Touch, inkorporerer en plantebaseret gel i en etiket eller flaskelåg, som er lagt over hårde plastikbuler. Gelen er kalibreret til at nedbrydes i samme hastighed som produktet indeni, og bliver til væske, når den ikke længere er egnet til forbrug, hvilket er, når brugerne kan mærke plastikbulerne nedenunder.

Test har vist, at systemet kan tilføje to dage og op til en uge til et produkts levetid. Det menes, at op til 60 procent af al mad, der går til spilde i Storbritanien , stadig er sikkert at spise. At tilføje bare to dage til ‘sidste anvendelsesdato’ kan halvere mængden af ​​spild .

Globalt går en tredjedel af al mad, der produceres til konsum, til spilde hvert år. Og hvis madspild var et land, ville det være den tredjestørste udleder af drivhusgasser efter USA og Kina, der tegner sig for 10 procent af alle drivhusgasser i verden. Det er ikke kun på grund af den energi, der er involveret i dets produktion, transport og opbevaring, men også den metan, der udsendes, når fødevarer nedbrydes. 

Læs mere her.

Der er i hvert fald de seneste ti år sket en eksplosion af nye succesfulde start-ups i Danmark og i Norden. Skandinavien er ifølge nogle opgørelser blandt de steder i verden – efter Silicon Valley – hvor der bliver skabt flest nye milliardvirksomheder per indbygger.

En af dem er iværkætteren bag ToGoodToGo, Mette Lykke som bl.a. siger at vi har slet ikke tid til at vente på politikerne. Utålmodige iværksættere må tage initiativet.  

Læs eller lyt her.

Kilde: Politiken 24.12.

For at begrænse madspildet og forbedre levebrødet for familier i landdistrikterne arbejder en opstart ved navn Agricycle med at opbygge nye forretningsmodeller, der kan spare mad, der ellers ville gå tabt.

Virksomhedens første satsning har været en soltørrer, som er en effektiv måde at tackle madspild på. Soltørreren drives ved solceller og tørrer frugten og beskytter frugten indeni. 

Omkring 35.000 landmænd i Afrika syd for Sahara og Caribien bruger allerede dehydratorerne til at sælge deres overskydende frugt.

I Kenya og Uganda arbejder nonprofitorganisationer for at uddanne kvinder i, hvordan de bruger dem, hjælpe dem med at oprette uafhængige bankkonti og forbinde dem til mikrofinansiering, Foreløbig har 7000 kvinder fået levebrød og tjener mellem syv og ti gange den gennemsnitlige dagsløn. Læs mere her.