Butikken blev bygget med tag-gården i tankerne. Ovenlysvinduer i hele købmandsetagen giver dig mulighed for at se op på, hvad der vokser ovenover. Drivhuset kører året rundt på hydroponisk teknologi, hvilket betyder meget lidt jord og en vækstcyklus på lidt over tre uger. Det opvarmes af spildvarme fra butikkens eget køleudstyr, vandes hovedsageligt med regn og drives delvist af solenergi. Når salaten er klar, kommer den direkte ned ad trappen.

Læs mere her.

I den sydlige del af Køge ligger Køge Fælles Jord. På to en halv hektar er der permahaver, drivhuse og bofællesskab, men nu udvider foreningen med 22 hektars grøntsagsproduktion, nøddesavanne, frugtplantage og holistisk afgræsning med høns, får og kvæg.

22 hektar er meget jord, og jord koster mange penge, så det var nok aldrig blevet til noget, hvis medlemmerne selv skulle have fundet pengene. Det skulle de imidlertid ikke, for i et samarbejde har kapitalfonden Planetary købt jorden og fremlejer den til Køge Fælles Jord på den betingelse, at de forpligter sig til at dyrke den økologisk og regenerativt. På den måde kan folkene i Køge nu dyrke fødevarer uden først at skulle sætte sig i dyb gæld, hvad det ellers ofte kræver.

Læs mere her.

I henhold til de nye regler vil alle elever i England, hvis forældre modtager Universal Credit – en indkomstafhængig velfærdsydelse – være berettiget til gratis skolemad.

Food Foundation, en velgørenhedsorganisation, der længe har kæmpet for ændringen, sagde, at ændringen “vil lette presset på familier, der kæmper med leveomkostningerne.”

Det kommer midt i en større revision af fødevarestandarderne i Englands skoler, der har til formål at fjerne forarbejdede, friturestegte og sukkerholdige fødevarer fra menuen, samtidig med at elevernes indtag af korn, bælgfrugter og grøntsager øges.

Kilde: PositiveNews

Organisationen Landbrug & Fødevarer mener, at gødskningsloven reducerer udbytte så meget, at det »truer direkte dansk fødevareproduktion« og at loven »river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark«.

Heroverfor står Frie Bønder – Levende Land, der er en dansk interesseorganisation og forening for 500 små, mellemstore og naturnære jordbrug. De bakker op om gødskningsloven – men medgiver dog, at udbyttet er mindre per mark, når man gøder mindre. Samtidig afviser organisationen lodret, at det gør det umuligt at være landmand i Danmark.

»Vi oplever, at man kan leve ganske fornuftigt af landbrug, selv om vi gøder væsentlig mindre på vores marker,« siger forperson i Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen, til Ingeniøren.

Frie Bønder mener desuden, at Landbrug & Fødevarer på urimelig vis har indtaget en plads som talerør for landbruget i Danmark.

»Landbrug & Fødevarer påtager sig ganske uberettiget at tale på hele landbrugets vegne, når organisationen kræver gødskningsloven taget af bordet,« lyder kritikken.

Der er udpræget forskel på, hvordan bønder i Danmark dyrker deres jord. Ole Kjærulff Davidsen fortæller sammen med næstforperson Anders Led Behrend, der er fuldtidslandmand på Djursland uden andre indtægter, at de typisk gøder deres marker med 45 kg ren kvælstof pr hektar mod konventionel gødning på 140–200 kg pr. hektar (hvilket svarer til 500-700 kg af den fysiske handelsgødning).

Udover mindre gødning benytter de Frie Bønder sig typisk af mangesidet sædskifte. I stedet for store marker med kun én eller få afgrøder – f.eks. hvede eller raps – skifter de Frie Bønder afgrøder hvert år og imellem en række afgrøder. Anders Led Behrend dyrker således både kål, løg, tomater, gulerødder, asparges, græskar, salat, squash, bønner og kartofler – på i alt cirka én hektar.

Udbyttet – i hvert fald når man snakker om at brødføde befolkningen – er overraskende:

»Det er svært at sige præcist, hvor meget eller hvor lidt vi producerer med vores metoder i forhold til andre. Men vi bruger i hvert fald pladsen bedre og producerer mere mad til mennesker pr. kvadratmeter end det gængse landbrug,« siger han.

Anders Led Behrend leverer til kantiner, højskoler, restauranter og gårdbutikker i lokalområdet – ud over hans egen butik.

»Det giver mig en større andel af fortjenesten, som ellers går til engrosfirmaer og transportører,« siger han, der ikke har andre jobs.

Den grønne bonde medgiver, at de økologiske og ekstensivt dyrkede grøntsager er dyrere, end det man typisk finder i et dansk supermarked. Kartofler koster eksempelvis 30-55 kroner pr. kg alt efter tidspunkt på året:

»Men vi mener også, at når vi har et landbrug, hvor vi ikke rigtigt får noget nævneværdigt støtte og samtidig vælger at producere reelt bæredygtigt med fokus på jord, klima og miljø, og ikke specifikt på udbytte, så skal vi også betales for det,« siger han og medgiver, at der også skal lægges mange arbejdstimer i den ekstensive drift.

Metoden gavner ifølge de grønne bønder dog ikke alene havmiljøet. Et mindre forbrug af både sprøjtemidler og kunstgødning sikrer også bedre vilkår for insektliv og biodiversitet i og omkring marken.

Over for det står den største del af dansk landbrug, der primært producerer dyr og dyrefoder som foderkorn, maj og kløvergræs på markerne – en landbrugstype, som ifølge Frie Bønder er uholdbar:

»Med en produktion af grøntsager kunne vi spare utroligt meget plads og samtidig mindske udledningen og presset på vandmiljøet. Industriel dyreproduktion kan ikke fortsætte med at fungere på den måde, som den foregår nu. Lige nu er det vores miljø og klima herhjemme som betaler prisen samt de mennesker, som bor her og i de lande, hvor foderproduktionen af eksempelvis soja sker.«

Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, svarer til Ingeniøren, at de udgør den største aktør blandt organisationerne i dansk landbrug.

»Men vi er helt opmærksomme på, at der også er andre stemmer i debatten. Det er fx Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Danske Svinebønder og Frie Bønder. Jeg synes det er godt, at debatten rummer alle stemmer,« skriver han i en mail og kommenterer også det tab af indtægts- og eksistensgrundlag, som Frie Bønder afviser vil opstå med en strammere regulering:

»Hvad der er et såkaldt fornuftigt levegrundlag kan være meget individuelt. Men for os at se, udgør f.eks. en stor braklægning en udfordring for økonomien på den enkelte bedrift og sætter sig også bredere i værdikæden. Når der fx produceres færre råvarer, så sætter det sig i hele værdikæden, fordi der bliver mindre at forarbejde på mejeriet, mindre at transportere for vognmanden mv.«

Kilde: Ing.

Det betyder at verden står bedre rustet mod konsekvenserne af den mulige Super-El Niño, end mange har frygtet. FN fremhæver at modstandsdygtigheden bl.a. skyldes ny landbrugsteknologi og nye sorter af tørkeresistente afgrøder. 

Canadiske landbrug leverer rekordhøst – til trods for klimaforandring, tørke og oversvømmelser – takket være fokus på jordsundhed, mere præcis gødning, satellitstyrede maskiner, forædling af klimaresistente sorter, kulstofbinding og fokus på langsigtet produktivitet.

Kilde: ActualNews

Hvad er agrowilding?
Et produktivt, halvvildt system, alt sammen på den samme jord:

• Frugt- og nøddetræer som kastanje, hassel, æble, pære og kaki
• Buske, hække og flerårige grøntsager, omkring 90 spiselige arter i alt
• Artsrige græsarealer, der slås skånsomt og ryddes for afklip
• Damme og områder, der blot får lov til at vokse op og finde deres egen vej
  Mad og vildskab vævet sammen i stedet for at blive opdelt i “gård her, natur derovre”.

Sammenlignet med de konventionelle marker omkring den:

• Den højeste artsrigdom af sommerfugle i hele undersøgelsen, 19 arter, mere end det nærliggende naturreservat
• Tre til fire gange flere individuelle sommerfugle end konventionelt landbrugsjord
• Omkring tre fjerdedele af hele den regionale sommerfugleartspulje dukkede op her
• En diversitet af møl, der kunne konkurrere med dedikeret naturforvaltningsareal
• Et skift fra et par almindelige, overalt forekommende arter til sjældnere, træelskende specialister, præcis dem vi mister
  Og den fortsatte med at dyrke mad hele tiden.
  
  Vi opfører os ofte, som om vi skal vælge mellem at brødføde mennesker og at redde naturen. Denne lille belgiske grund viser en tredje vej. Rewilding giver jord tilbage til vilde, indfødte økosystemer. Agriwilding gør noget nærliggende og, for mig, dybt spændende: det planter spiselige stauder for at dyrke systemer, der er vilde og produktive på én gang.
  Dette er den fremtid, jeg fortsætter med at designe hen imod sammen med Commensalist og Food Forest Institute. Nu er sommerfuglene og peer review enige.
  Giv en hektar chancen, og livet vender tilbage. Læs mere her

Et godt eksempel er Toftegaard Økologi, en lille bedrift i Nørre Nebel med korthornskvæg, islandske får, grise, heste, høns, ænder, katte og marker med grøntsager, kartofler, korn, jordbær og naturpleje med græs.

De har nu en lille bedrift der er stor nok til at de begge – Ditte Kjærgaard Pedersen og Robert Mouritsen – kan leve af det.

Udover at de viser hvordan fødevareproduktion også kan foregå, er de samtidig et godt eksempel på forhold, der bør laves om. F.eks. den statslige kontrol der er indrettet på mono-kultur og derfor laver særskilt kontrol for svineproduktion, kvægproduktion, høns m.v. og stiller irrelevante krav og ovenikøbet beder de to landbrugere om at betale for ubrugelige kontroller. Åbenlyst helt imod regeringens intention om at styrke mindre og bæredygtige landbrug.

Ved samme lejlighed sender parret også en hilsen til de by-forbrugere, der i munden går ind for økologi, men når de skal vælge ved køledisken går de efter det billigste.

Læs eller lyt til den opmuntrende og tankevækkende artikel.

Fødevarebanker reddede hele en halv million tons mad fra at gå til spilde i 2025, da partnerskaber med landmænd og detailhandlere skånede skæv frugt og grøntsager fra lossepladser.

Global FoodBanking Network (GFN) siger, at besparelsen forhindrede omkring to millioner tons CO2 i at komme ind i atmosfæren, hvilket svarer til at tage 473.000 biler af vejene i et år.

Nyheden kan dog ses som et tveægget sværd, da GFN-fødevarebanker brødfødte 2,5 millioner flere mennesker sidste år end i 2024. Det svarer til to milliarder måltider serveret til 40,5 millioner mennesker, og organisationen antyder, at det er en indikator for stigende sult midt i bistandsnedskæringer, stigende priser og geopolitiske kriser.

“Fødevarebanker – altid agile, lydhøre og modstandsdygtige – fortsatte med at fungere som sikkerhedsnet rundt om i verden og forbinder lokalsamfund med nærende mad, på trods af udfordringerne,” sagde GFN-præsident Lisa Moon.

Kilde: PositveNews

Læs mere her.

FAO fortsætter med at yde kontant bistand, og støtten til plantesæsonen 2026 når nu ud til 1.500 småbønder i hele Gazastriben.

Læs mere her.