Zetland har sat fokus på dilemaet og kommer i denne artikel (herunder medlemsbidrag) ind på initiativer, der kan begrænse de uheldige virkninger:

• plant masser af træer i byerne
• pak huset ind i vedbend
• brug gardiner, skodder eller markiser når solen skinner
• planter på taget tager den værste varme
• lad de gamle boliger, som bedre kan ånde, stå
• i nyt byggeri/renovering bør store vinduer mod syd undgås
• så meget belægning med hvidt (det sorte fastholder varmen)
• varieret brug af byggematerialer
• solceller på taget kan drive evt. ventilationsanlæg
• lerbyggeri er det mest åndbare/kølende byggeri
• hent inspiration i sydlandsk byggekultur (de har erfaring med varme)
• termonet hvor der ikke er almindelig fjernvarme – samme rør kan fremføre varme og kulde

Fra 2018 til 2022 installerede byen – som har testet konceptet i et årti i små skalaer – “smarte” blågrønne tage i fire oversvømmelsestruede kvarterer. Vurdering af projektet indtil videre viser, at modellen er effektiv til at afbøde skadelig stormafstrømning og bekæmpe varmeø-effekten i byerne. 

Læs mere her.

Forskerne ved Columbia University observerede lavere temperaturer i to ud af de tre steder hvor der var haver på tagene. Især et af stederne havde oplevet betydelige temperaturændringer sammenlignet med de to andre. Ifølge forfatterne kan faktorer som selve tagets struktur, dens placering, samt mangfoldigheden af ​​planter på det, påvirke fordelene ved et bestemt grønt tag på det omkringliggende område.

At det så også samtidig kan være en nyttig kilde til lokal produktion af grøntsager gør jo ingen skade.

Læs mere her.

Tanken er at gøre beboerne mere opmærksomme på et ofte underudnyttet byrum: De hundredvis af tage, der kan bruges til alt fra dyrkning af grøntsager til socialt samvær med naboer. Skywalks er tilgængelige via udvendige trapper og elevatorer. Rotterdam håber, at ved at gøre hustage åbne for offentligheden udefra, vil folk tænke mere over deres mange fordele.

Læs mere her.

I andre storbyer som Kairo vinder taghaver også frem.

Det er den  italienske arkitekt Stefano Boeri der står bag boligtårnene hvor man har mulighed for at opleve byrummet fra et andet perspektiv, og kan nyde komforten ved at være omgivet af naturen.”

Alt løvet, der indgår i projektet, er udvalgt fra hjemmehørende, ikke-invasive arter. Der er 404 træer, overvejende Ginkgo biloba – som er en type Ginkgoales, en gammel række af træer, der går mere end 290 millioner år tilbage.

Der er også brugt 4.620 buske i designet, og 2.409 kvadratmeter flerårigt græs, blomster og klatreplanter.

Hvert år anslås det, at den lodrette skov vil absorbere omkring 20 tons kuldioxid, mens den udsender omkring 10 tons ilt.

Se de fantastiske billeder af enestående arkitektur.

Det sker som en del af Basels strategi for biodiversitet. Der er således etableret mere end en million kvadratmeter tagbeplantning. Implementeringen af ​​byens grønne rum i konstruktionslovene sikrer, at disse bæredygtige ændringer i Basels arkitektur vil være  

Da verden lider af hedebølger og rekordhøje temperaturer , forbereder Basel sig på at møde den fremtid, som klimaændringerne rummer for sine beboere. Byen håber, at deres grønne byggesucces vil tilskynde andre regioner til at vedtage lignende politikker for deres eget bedste og for planeten.

Forskning viser, at grønne områder i byerne ikke kun forbedrer luftkvaliteten, men også understøtter biodiversitet og beboernes mentale sundhed.

Læs mere her.

Det gælder.f.eks. Leicester som er ved at installere et nyt netværk af bi-busstoppesteder . Netværket kaldes det levende tag og består af 30 busstoppesteder, der er toppet med en blanding af vilde blomster og sedumplanter – en favorit blandt bestøvere, som er faldet dramatisk de seneste år.

Som en del af det miljøvenlige initiativ har byen indgået et samarbejde med medievirksomheden Clear Channel, som har hjulpet med at omdanne busstoppesteder til bi-oaser. Ud over at tilbyde ”krisecentre” til bestøvere, er de resulterende grønne knudepunkter også til gavn for byens biodiversitet og modstandsdygtighed over for klimaet, forsinkelse af regnvand, hjælp med at reducere byens varmeø-effekt , renser luften og gør generelt byen grønnere. Læs mere her og se hvordan et bivenligt stoppested ser ud.

For eksempel har Düsseldorf for nylig afsløret en ny kontorbygning, hvis beklædning er helt dækket med over 30.000 planter, hvilket gør det til den største grønne facade i Europa. 

Beklædningen inkluderer vandings- og dræningssystemer og vil give lignende fordele som byen med 80 løvtræer.  .

I henhold til arkitektstudiet forventes konstruktionen at symbolisere et paradigmeskifte i byudvikling fra en tilgang, der er domineret af biler mod en, der er borgerorienteret, samtidig med at den også tilbyder et bymæssigt svar på klimaændringer. Se bygningen her og læs mere.