Salget af plantebaserede fødevarer i Danmark er steget med 17 % siden 2020 og er nået et rekordhøjt niveau på 784 mio. kr. Det viser tal fra en ny rapport fra den internationale NGO Good Food Institute Europe (GFI Europe).
GFI Europe har analyseret data fra NielsenIQ og fundet, at Danmarks plantebaserede sektor stadig står stærkt med en vækst på 10 % sidste år. Nogle plantebaserede kategorier er vokset langt mere end deres animalske modstykker og er mindre påvirkede af inflationen end de animalske alternativer.
Danmark har nu Europas næsthøjeste salg af plantebaseret mælk pr. indbygger, kun overgået af Sverige. Plantedrikke udgør nu 7 % af Danmarks samlede marked for mælk – et salg, der voksede til 346 mio. kr. i 2022. Salget af plantebaseret mælk er steget med 17 % mellem 2020 og 2022, mens salget af animalsk mælk er faldet med 10 % i samme periode.
Læs mere her.