Med en vippefunktion og god afstand mellem solcellepanelerne skal nyt projekt undersøge vilkårene for samekistens af solenergi- og landbrugsproduktion på samme areal.
Der er rift om de danske arealer i en sådan grad, at mange af de romantiserede Morten Korch-landskaber med endeløse vidder af monokultur vil komme til at lade livet til fordel for andre og flere hensyn.
Krav og ønsker om mere beskyttet natur, infrastruktur, skovrejsning, produktion af biomasse, beskyttelse af grundvand og en massiv udbygning af vedvarende energi er blot en håndfuld af de mange interesser, der hiver og flår efter at få del i det danske landbrugsareal. Dog med det kæmpe men, at vi ganske enkelt ikke har areal nok til at efterkomme alle ønsker
Men hvad nu, hvis man tænker på at kombinere flere af de ellers modstridende interesser i en fælles sameksistens, hvor arealkonflikten erstattes af en arealsymfoni?
»Jeg er ret overbevist om, at vi kommer til at se flere restriktioner for solcelleopsætning, hvor samproduktion kommer i spil – både at hensyn til fødevareproduktionen, men også for at få flere arbejdspladser tænkt ind i det. Derfor anser vi AgriVold som et rettidigt forsøg på at give svar på, hvad der kommer til at ske. For den her wild west-opsætning af solceller kommer næppe til at fortsætte. Kan man få flere ting i spil, så giver det mening,« siger Johannes Ravn Jørgensen, der er lektor ved Aarhus Universitets institut for agroøkologi.
Konkret sigter han og parterne bag projektet efter at give plads til landbrugsproduktionen i en sådan grad, at man kan opretholde 80 procent af solenergiproduktionen sammenlignet med et konventionelt solcelleanlæg. Samtidig sigter man efter at landbrugsproduktionen skal generere op mod 80 procent i forhold til, hvis vi kun havde landbrugsproduktion på arealet.
Kilde: GridTech