Med deres utrolige lugtesans snuser rotter sig frem til landminer verden over. Det hjælper millioner af mennesker med at leve uden frygt for at træde på efterladte sprængstoffer.
Byen Siem Reap i Cambodja er mest kendt som nabo til verdens største religiøse monument, Angkor Wat. Men nu er et nyt monument blevet rejst til ære for en lokal kendis: den afrikanske kæmperotte Magawa.
For Magawa har hjulpet tusindvis af mennesker med at få deres hjem og jord tilbage ved at sniffe sig frem til over 100 landminer og andre sprængladninger, som stadig ligger begravet efter Vietnamkrigen og De Røde Khmers brutale regime.
I løbet af sin fem år lange karriere gjorde Magawa 141.000 kvadratmeter jord i Cambodja minefrit, et areal på størrelse med 20 fodboldbaner.
Læs mere her.