En frivillig organisation har fået iranske Shabnam Ghatei og over 200 andre i job ved at lære dem at kode. Det hjælper flygtninge og asylansøgere ind i branchen, der skriger på it-kyndige medarbejdere.
”Det er jo vores mission at hjælpe folk i jobs i tech.”
Sådan siger Helena Birkholm. Hun er direktør i HackYourFuture, hvor flygtninge, asylansøgere og andre, der er kommet til Danmark uden at have muligheden for at tage en uddannelse, kan blive rustet i IT-kompetencer, så de efterfølgende kan få et job i IT-branchen.
Det er mere end en lynuddannelse i IT. Deltagerne bliver nemlig også klædt på til at søge jobs og i det hele taget været en del af det danske arbejdsmarked.
”Det handler ikke kun om kode. Det handler også om samarbejde, kommunikation og om at føle sig tryg i en dansk arbejdsplads,” siger Helena Birkholm.
Læs mere her