Engelsk landbrugsstøtte viser vejen

Stik imod forventningerne efter Brexit har England gennemført en landbrugsreform, som Danmark bør studere nøje. Hvor vi i Danmark fortsat udbetaler støtte pr. hektar via EU, har England valgt en mere ansvarlig model:

Landmænd får støtte for dokumenterbare resultater. der gavner samfundet, såsom bedre jordkvalitet, mere biodiversitet, renene grundvand og vandløb samt lavere klimabelastning. Det er et opgør med den støttepolitik, der i dag belønner areal frem for ansvar.

I Danmark ved vi godt, hvor og hvad problemerne er: kvælstofudledning, udpint jord og en natur i tilbagegang. Alligevel tøver vi.

Dette skal ind i regeringens forhandlinger nu. Ikke som hensigtserklæringer, men som konkrete mål og definerbare incitamenter. Vilje i befolkningen er der. Det har valget tydeligt vist! Men politisk handling haster – for det her tager tid. Der er ikke råderum til kompromisser og udsættelser.

Kjell Nilsson (læserbrev Politiken 5.4.2026)

Læs også her.

2 kommentarer til “Engelsk landbrugsstøtte viser vejen”

  1. Jeg er helt enig med Kjell. Desværre er vi underlagt en landbrugslov, som ser det som deres fornemste opgave at at hente støttekroner til de største og mest forurenende landbrug

  2. Men een ting er støtten, noget andet er grundskyld eller jordrente eller afgift for at eje/have jorden stillet til rådighed.
    Lige nu er prisen for at besidde jord lig nul overfor staten, mens prisen for at erhverve jord er urimelig høj.
    Sæt en afgift på at besidde jord til 5% i stedet for 0,5% så regulerer prisen sig helt automatisk og derved undgår vi boligbobler, sikrer at man har råd til at bo på landet, osv, osv.

    Det er den finansielle sektor som har fordelene mens borgerne betaler for? Ingenting

Der er lukket for kommentarer.