Endnu en gang er antallet af mennesker, der har fået hiv i Danmark det seneste år, det laveste nogensinde, viser de nye tal fra Statens Serum Institut. Især takket være indsatsen fra aktivister i LGBTQ-miljøet har det været muligt at nå hertil.
Den gode udvikling er dog ikke sket af sig selv. Det har taget årtiers lang hård kamp fra især aktivister i de mest udsatte grupper, der har presset myndighederne og støttet hinanden, for at nå hertil. Historien om hiv er nemlig ikke kun en fortælling om død og sorg, men også om modstandskraft og håb. Det fortæller Michael Nebeling Petersen, der er kønsforsker og lektor på Københavns Universitet ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed og forskningsleder af projektet ’Aids-krisens danske kulturhistorie’.
”En positiv ting, der tit forsvinder i historien om aids, er, hvor fantastiske aktivisterne var. Folk fortæller, at selvom folk døde omkring dem, så opbyggede de nogle virkelig stærke og sjove fællesskaber,” siger han.
Læs mere her.