Amnesty International ser positivt tilbage på 2025

Årets kamp for frihed og lige rettigheder kan ved første øjekast virke mørk. Vi har set mennesker, der har fået revet alt, de har kært fra sig i brutale krigsforbrydelser. Og vi har set autokratiske tendenser vokse samtidig med, at vores frihedsrettigheder er under pres.   
Sådan starter Amnesty Internationals danske årsrapport for 2025. Selve rapporten er – trods mørke tider optimistisk. Den følger her:

Men når verden og værdier vakler, står vi fast.   Sammen tænder vi lys i mørket – det har vi også gjort i år for adskillige mennesker. Derfor vil vi gerne dele seks sejre, som du har været med til at sikre i 2025.
Sammen med mere end 300.000 mennesker gik vi på gaden til Budapest Pride i Ungarn, efter at parlamentet havde gjort Pride-paraden ulovlig. Vi deltog fra Amnesty Danmark sammen med 280 aktivister og ansatte fra Amnesty Ungarn og 22 andre lande. Det var en magtdemonstration, der viste, hvordan solidaritet kan overvinde undertrykkelse.  

Herhjemme har vi talt om, at had skader. I januar lancerede vi den største kortlægning af § 266 b – også kendt som racismeparagraffen. Det har lagt grobund for både kampagner og vores politiske arbejde med at sikre og styrke mindretalsbeskyttelsen.  

Vi har oplevet en kæmpe opbakning til palæstinenserne til demonstrationer, gennem donationer, underskrifter og i engagement på sociale medier. Alt sammen vigtige skridt for at kræve handling fra regeringen for at stoppe folkedrabet, afskaffe apartheid og sikre varig fred.  

I vores årlige Skriv for Liv-kampagne har op mod 8000 danskere – heraf næsten 6000 skoleelever fra hele landet – skrevet breve for mennesker, hvis rettigheder er blevet krænket, og allerede i begyndelsen af december blev den tunesiske advokat Sonia Dahmani betinget løsladt.  

Algeriet er præsident Tebboune efter stort pres fra Amnesty og algeriske kvindeorganisationer endelig gået fra snak til handling og har igangsat en række konkrete tiltag for at bekæmpe vold mod kvinder i landet.  

Og i Filippinerne ertidligere præsident Rodrigo Duterte blevet anholdt efter ordre fra Den Internationale Straffedomstrol for sin såkaldte “War on Drugs”, hvor han dræbte tusindvis af filippinere med sin politik. Endelig stilles han til ansvar for sine forbrydelser mod menneskeheden.”

Læs mere om Amnesty International her.

Skriv en kommentar