Gratis skolegang, skolemad og menstruationsbind er nogle årsagerne til, at 93 procent af verdens unge i dag kan læse og skrive. Det hjælper dem ud af fattigdom og ind i et bedre liv.
I dag tilbyder over halvdelen af verdens lande 12 års gratis skolegang. Det løfter unges læsefærdigheder markant.
”Der er tre hovedårsager til den her positive udvikling”, siger Borhene Chakroun, der er direktør for politik og livslang læring i UNESCO.
For det første er flere børn de seneste årtier startet i skole. Derudover har mange lande gjort både grundskole og ungdomsuddannelse gratis og obligatorisk.
I dag tilbyder over halvdelen af verdens lande 12 års gratis skolegang. Det er en markant stigning fra 2015, hvor det kun gjaldt 32 procent. Samtidig er 12 års skolegang nu obligatorisk i 20 lande. For ti år siden var det kun 8 lande.
”Den tredje årsag er, at flere lande indskriver retten til uddannelse i deres nationale love,” siger direktøren.
At kunne læse og skrive er ikke bare godt, fordi du kan få fornøjelsen af læse en spændende krimiroman eller skrive med din gamle mor. Det øger også din livskvalitet markant.
Læs mere her.