Jøder og muslimer passer på Krystalnatten

– Vi forsøger at udfordre nogle af de fordomme der er om, at jøder og muslimer har det svært med hinanden.

Sådan lyder det fra formanden Dan fra motorcykelklubben Muju & Co. MC Danmark, der i nat patruljerede på det jødiske afsnit af Vestre Kirkegård i København.

Her var det nemlig årsdagen for den såkaldte Krystalnat i Tyskland for 82 år siden, hvor nazisternes jødeforfølgelser eskalerede.

9. november 1938 blev tusindvis af jødiske butikker og ejendomme således raseret og plyndret, mens synagoger og jødiske gravpladser blev skændet.

Uanset hvilken trosretning, man bekender sig til, så gør hadforbrydelser mod ens familie og slægt indtryk, mener bikeren Said.

Læs mere her.