Det går stille og roligt fremad med Andelsgårdene i Danmark. Det startede i 2018 med en gård Lerbjerggaard i Nordvestsjælland – i dag er der syv gårde. Alle gårdene er ejet af andelshaverne, som kan titulere sig som gårdejere med ret til at bidrage og høste sammen med de bestyrere, der er på den enkelte gård.
Efter det årlige forvaltermøde i starten af november konstaterer formanden Rasmus Willing “Der er fremskridt på alle gårde! Flere spændende afgrøder og træer – og langt flere renoverede boligkvadratmeter til både forvaltere og vores mange medlemmer.”
Om formålet siger de: “Jo flere vi er, jo større forandring kan vi skabe sammen! De månedlige medlemsbidrag går til at opkøbe landbrugsjord og omlægge det efter det bedste økologiske og regenerative principper og til at sikre et grønt generationsskifte i landbruget. Det betyder mere natur, renere drikkevand og mere økologisk mad dyrket i dansk jord.”
Læs her mere om det inspirerende initiativ, der nyder stadig større opbakning.