Da den ukrainske Nova Kakhovka-dæmning blev sprunget i luften i sommeren 2023 fulgte der et hav af nyheder om de massive ødelæggelser som angrebet medførte.
Nu er der gået to år og så viser det sig at livet i den tømte sø vokser frem med overraskende hast.
-Forskerne beskriver den udtømte zone som et ekstraordinært eksempel på spontan skovregenerering: Dér hvor der har været kunstig sø og inddæmmet vandreservoir er der pludselig udsprunget 40 milliarder spirer, som forventes at vokse sig til mindst 500 millioner træer. De er allerede flere meter høje.
Lokale ældre fortæller at området er svundet ind til et mere naturligt flodsystem og det historiske landskab som de husker fra deres barndom; sådan som det var før tungindustrien rykkede ind efter de sovjetiske ledere opførte dæmningen i 1956.
Den ukrainske stør er vendt tilbage for første gang i 70 år og det samme er hundredevis af fuglearter, vildsvin og en lang række andre pattedyr.
Forskerne gisner om at det kan ende med at blive et af Europas største sammenhænde ferskvandssystemer, og at det kan blive Ukraines vigtigste bidrag til Europas mål om at genoprette ødelagt land inden 2030.
Læs mere i artiklen i The Guardian der også fortæller om de mørke sider ved den ellers fantastiske historie.
Kilde: ActualNews