Det pløjefrie areal i DK udgør nu 30% af landbrugsjorden

Det pløjefri areal i Danmark er steget til 750.000 hektar. Det betyder, at næsten 30 procent af landbrugsjorden i Danmark i dag dyrkes uden plov.

Det har en række positive effekter. F.eks. er biodiversiteten markant større når jorden dyrkes pløjefrit. Svampe, bakterier, regnorm og nytteinsekter på overfladen overlever og gør jorden mere porøs, men er også fødekilde for fugle som stær, fasan, musvåge. Jorden bliver således mere robust overfor voldsomme vejrhændelser.

En ikke pløjet jord holder på kulstoffet og er således med til at begrænse udslippet af CO2.

Pløjefrie bønder bruger langt mindre brændstof.

De pløjefrie bønder er organiseret i Foreningen for Reduceret Jordbehandling FRDK og her siger formanden Henrik Terp: “Det pløjefri areal er ikke steget på grund af tilskud eller anden politisk påvirkning. Det er steget, fordi landmændene selv har valgt det, og det er dem, der har drevet udviklingen af systemet.” Han er sikker på, at udviklingen vil fortsætte.

De pløjefrie landmænd er som hoveregel ikke økologiske. De har stadig – i mindre omfang end de konventionelle landmænd – gang i sprøjten.

Læs mere her.

Læs også: Forsker: Drop ploven.