En ny analyse fra maj 2025 viser at næsten en fjerdedel af Europas største virksomheder nu aktivt lobbyer for mere ambitiøs klimapolitik. Det er otte gange flere end i 2019 – og samtidig er antallet af virksomheder, der arbejder imod grøn politik, faldet fra 34% til 14%.
En separat rapport fra London Stock Exchange Group konkluderer at den globale grønne økonomi nu er blevet verdens fjerdestørste sektor målt på markedsværdi.
Vi er vidne til et mentalitetsskift hvor klima bevæger sig fra idealisme til et konkurrenceparameter i den globale økonomi – og virksomhedernes voksende politiske pres kan accelerere den grønne omstilling langt hurtigere end ventet.
Kilde: ActualNews