Dansk Industri kæmper for den kollektive trafik

Den kollektive trafik har tilsyneladende ikke politikernes store opmærksomhed. Den manglende interesse står i stærk modsætning til den interesse som Dansk Industri (DI) viser.

Her efterlyser man entydigt bedre vilkår for den kollektive trafik. F.eks engagerede DI’s regionale bestyrelser sig tidligere i år i en kampagne mod nedskæringer i bustimer i provinsbyer og landdistrikterne. Og hvorfor det?

Fordi kollektiv transport betyder noget ikke bare for arbejdskraftens mobilitet, men også for om familier vil bosætte sig i lokalområdet. Det er ikke nok, at far og mor har en bil, hvis ikke deres børn har friheden til selv at kunne komme til og fra sport, fritidsjob og uddannelse.

Læs mere her om de nye toner fra det erhvervsliv der ellers har været fortaler for bedre forhold for bilisterne.

2 kommentarer til “Dansk Industri kæmper for den kollektive trafik”

  1. Igen et eksempel på at det dummokratiske princip om at politikere skal konkurrere om stemmer med billige slagtilbud, der kan lokke “husarerne” er en reel forhindring for at sund fornuft kan få lov til at fremherske i partipolitik.

  2. Det man siger, er man selv, for det står i Aktuelt.

    Politikerne bliver let beskrevet dårligere end deres rygte i medierne.
    Nogle gange direkte, men de fleste gange på grund af dårlig og hurtig journalistik.

Der er lukket for kommentarer.