Strandkrabben breder og breder sig, fordi naturlige fjender er væk – ål, torsk mm. De spiser bl.a. fiskeæg og -yngel og bidrager til en ond cirkel. De spiser sågar nye skud af ålegræs.
Nu er en dansk startup begyndt at lave foder af dem. De tilbyder et produkt med 55-60 % protein, kan bruges til fiske- og dyrefoder og på sigt menneskeføde. Erstatter derfor fx soya.
Virksomheden har ovenikøbet et højt etisk niveau, de tager kun mod fangster fra små, lokale fiskere og fravælger krabbe bifangst med bundtrawl fra blåmuslinger. På sigt kan de aftage spildprodukter fra anden fangst, fx canadiske snekrabber.
De vil ikke sælge til svineproduktion, kun til økologiske høns, økologisk fiskeopdræt og kæledyr. På toppen af det hele indeholder krabberne 1,5 % kvælstof, og når de kommer til at køre fuld produktion, vil de bidrage med 5 % af den danske kvælstofreduktion.
Lyt til DR-1 mandag den 7.4. 2025 Vildt Naturligt.
Læs mere om virksomheden Decameal.