Kavalkade over VE sejre

Actual News har lavet en kavalkade over den vedvarende energis fremmarch rundt på kloden:

Europa: 1) Solenergi overhalede for første gang nogensinde kulkraft, 2) gasforbruget på kontinentet er faldet fem år i træk (en udvikling der altså startede før invasionen af Ukraine), 3) energi fra vind og sol har sparet Europa €59 milliarder siden 2019, som ellers ville være blevet brugt på import af fossile brændsler, 4) den samlede CO2-udledning fra strømproduktion er faldet 13% i 2024 og CO2-udledningen fra strøm er i dag 59% lavere end den var i 1990. Wow!

Holland: Hollands grønne energiproduktion voksede med 11% fra 2023, og landet får for første gang nogensinde over halvdelen af sin elektricitet fra vedvarende kilder. Perspektiv: Mens Holland nu får 54% vedvarende energi, er landet til gengæld bagud på batterianlæg til at holde på den flygtige energi – i så høj en grad at man var nødt til at bruge 250 millioner m³ naturgas, som kunne være sparet hvis energien var blevet lagret (det svarer til ca. 500.000 tons CO2)).

Iberisk halvø: Spanien og Portugal får nu 82% af al elektricitet fra vedvarende kilder, mens kulforbruget udgør 1% – og det er kun i Spanien, da Portugal lukkede sit sidste kulkraftværk i 2021, ni år tidligere man troede muligt.

Indien: Indien har tilføjet 24,5 GW ny solcellekapacitet i 2024, en ny rekord i verdens folkerigeste nation.

Italien: Støvlelandet slog egen rekord i 2024 og får nu 41% af sin strøm fra vedvarende kilder.

Kina: Riget i midten er i en liga for sig… Opgørelser fra Kina viser, at landet installerede mere solenergi i 2024 end hele verden installerede sammenlagt bare to år tidligere. Det er en ubegribelig målestok der lægges for dagen – alene i december blev der installeret mere vedvarende energi end der findes i hele Australien.

Mellemøsten: Med De Forenede Arabiske Emirater i spidsen regnes Mellemøsten nu for verdens hurtigst voksende marked for vedvarende energi næst efter Kina.

UK: Storbritannien opnåede landets reneste elproduktion nogensinde i 2024: Fossile brændsler er nede på 29%, det laveste siden 1955, og vedvarende energi er oppe på 45%, det højeste nogensinde. En anden vanvittig bedrift fra 2024, som hurtigt er blevet overdøvet i nyhedsstrømmen, er at UK som det første G7-land i verden fik udfaset kulkraft 100% i 2024.

USA: 96% af al ny energi der blev bygget i USA i 2024 var vedvarende (60% sol, 23% batteri, 10% vind, 4% fossil, 2% atom).

Polen: Polen har skruet 20% ned for kulforbruget siden 2018. Landet bruger stadig 57% kul, men det er nede fra 77% seks år tidligere.

Tyrkiet: Tyrkiet ramte i 2024 sine mål for vedvarende energi 18 måneder tidligere end planlagt, mængden af solenergi i landet er fordoblet på 2,5 år – og den gjorde det muligt at undgå 16 GW fossil energi der ellers ville være gået til nedkøling af landet i sommermånederne.

Polen: Polen har skruet 20% ned for kulforbruget siden 2018. Landet bruger stadig 57% kul, men det er nede fra 77% seks år tidligere.

Tyrkiet: Tyrkiet ramte i 2024 sine mål for vedvarende energi 18 måneder tidligere end planlagt, mængden af solenergi i landet er fordoblet på 2,5 år – og den gjorde det muligt at undgå 16 GW fossil energi der ellers ville være gået til nedkøling af landet i sommermånederne.