En ny kortløsning gør det lettere for bygningsejere at vurdere, på hvilke tagflader solindstrålingen er størst. Kortet kan dermed bruges som et første skridt til at undersøge nærmere, om det giver mening at sætte solceller op på taget.
På hjemmesiden sologvindinfo.dk findes i forvejen en række kort over vedvarende energianlæg, og nu er der tilføjet et kort, hvor man kan aflæse den gennemsnitlige soleksponering for en given tagflade i Danmark. Bygningsejere kan dermed nemt få at vide, på hvilken del af deres tag eller tage solindstrålingen er størst.