Klimaredaktør Jakob Martini fra Finans har været med til at male klimaindsatsen sort i 2024, men her ved årsskiftet har han fundet fem punkter, hvor han mener, der er grund til optimisme.
- COP30 i Brasilien kan ende med at indgyde håb. Det begrunder han i at man her skal gøre status på de løfter man afgav på COP 26 i Scotland. Her vil de enkelte landes indsats for klimaet blive formidlet og holdt op imod deres løfter. De ”beskidte vasketøj” vil blive hængt til tørre.
- De store virksomheder i EU skal i 2025 aflægge CSRD-rapport (bæredygtighedsrapportering) for deres indsats for klimaet i 2024. Det betyder at virksomhedernes indsats vil blive et punkt på bestyrelsens møde på samme måde som rapport om virksomhedens økonomiske status. Det er kun begyndelsen. Næste gang vil det samme rapporteringskrav blive givet til de mellemstore virksomheder. Dette indspark i virksomhederne tror Jakob Martini vil ændre spillereglerne.
- Det mest konkrete, men ikke særlig omtalte, punkt på hans liste retter sig mod den internationale skibstrafik, som – i regi af IMU (FNs organisation for international skibstrafik) – forhandler om en internationalt gældende CO2-afgift på al skibstransport. Her har han store forventninger til at der er et vendepunkt i sigte.
- Det store flop med udbuddet af vindmølle-projekter i Nordsøen opfatter han som et ”Wake up call” der betyder at lovgiverne vil tage flere skridt i retning af imødekommenhed over for vindmøllebranchen. Større hjælpsomhed med infrastruktur og en eller anden form for støtte. Forventningen er at det ser meget optimistisk ud ved næste årsskifte.
- Endelig er han også optimistisk i forlængelse af aftalen om den grønne trepart. Den er langt fra ideel, men at det overhovedet lykkedes at finde et sted at mødes mellem landbrugserhvervet og Naturfredningsforeningen var opmuntrende og der er således begrundet håb om at der – ikke mindst ved lokal indsats – vil kunne ske gode ting.
Disse opmuntrende tanker lagde Jakob Martini frem i ”Guld og Grønne Skove” på P1 den 7. januar.