Der findes tilsyneladende kun et firma i Danmark, der hjælper brillebrugere med at genbruge gammelt glas.
Det fortæller Signe Wenneberg, der fra hendes Instagram-profil laver lidt reklame:
“Jeg havde brug for nye læsebriller. Jeg kunne næsten ikke se mere på grund af ridser i glassene. Ved et tilfælde opdagede jeg Monkeyglasses. De har en holdning til produktion, forbrug og genbrug, der tiltaler mig.
Derfor tog jeg ind med mine gamle briller og fik købt både nogle nye stærke læsebriller og fik lavet glas til mine gamle genbrugte briller.
Det her er så vidt jeg ved det eneste sted, der hjælper med at genbruge gamle brillestel på den måde.
Men det stopper ikke her. Der er indsamling af overskuds-briller i et hjørne af butikken – de sendes til Afrika i et projekt med frivillige optikere fra foreningen ’Syn for sagen’ – der hjælper der, hvor et gør en verden til forskel.
Forretningen er plastik-fri, hvor det lader sig gøre. Indpakning og emballage er uden plastik. Brillerne er enten lavet af bomulds-acetat eller 100% genbrugt, certificeret plastik.
Læs mere på Signe Wennebergs Instagram-side.
Selvom der kun er en optiker, der søger at genbruge briller i Danmark er der flere optikere der sørger for at brugte briller kan genbruges i Afrika. Bl.a. Nyt Syn.