Mange frygter at præsidentvalget i USA vil få landets klimahandling til at stagnere, men Denis Rivin fra Actual News tror ikke at Trump kan bremse grøn omstilling. Han underbygger det med lidt fakta:
1) Ca. 70% af al vindenergi i USA produceres i røde republikanske delstater,
2) oliestaten Texas har overhalet selv Californien i industriel produktion af solenergi,
3) der blev installeret 91% mere vedvarende energi i USA i 2. kvartal i 2024 sammenlignet med samme periode året før,
4) jobvæksten i USA’s rene energisektor i 2023 var dobbelt så høj som den generelle jobvækst,
5) solcelleproduktion i USA er firedoblet siden 2022
6) mens antallet af kørte kilometer i USA er tilbage på præ-COVID-niveau, er benzinforbruget 4% lavere.
Trump er Trump, men ingen troldmand: Den grønne omstilling har accelereret eksponentielt siden hans sidste kommandotid og de helt store hjul er for længst kommet i for høje omdrejninger til at skrue tiden tilbage.
Kilde: ActualNews
Lyt også til denne podcast.