Torres kommune, i det central-vestlige Venezuela i delstaten Lara, have været verdens mest demokratiske by.
Siden 2004 har almindelige borgere udøvet en bemærkelsesværdig grad af folkelig kontrol over lokal politisk beslutningstagning. Dette skete på flere måder, hvoraf den vigtigste var Torres’ deltagelsesbudget, som gav borgerne bindende kontrol over 100 procent af de kommunale investeringsfonde. Beslutningstagningen i Torres’s deltagerbudget var meget overvejende landbrugsarbejdere, studerende, hjemmeplejere, lærere, småbønder og andre som deltog i tankevækkende diskussioner om fordelene ved at bruge de begrænsede budgetpenge. Et investeringsbudget på 7 mio. kr. Der blev brugt penge på renovering og nybyggeri af skoler, vejene blev repareret. Budgettet var helt transparant og lukkede møder og korruption forsvandt. Som en af borgerne siger: “Førhen blev embedsmændene siddende i deres veltemperede kontorer hele dagen og tog deres beslutninger der. De kom ikke engang ud i lokalområderne, så hvem kan tage den bedste beslutning om, hvad der er brug for? En kontornusser, som aldrig har vælret ude i lokalområdet, eller en, som selv kommer fra vores kvarter?”
Processen var meget inkluderende, uden formelle eller de facto begrænsninger med hensyn til klasse, race og etnicitet, køn, religion eller politiske synspunkter. De fleste deltagere var kvinder og der var flere ikke-hvide end hvide. Chavistaer (tilhængere af den tidligere præsident) dominerede, men der var mange ikke-chavistaer og nogle oppositionelle. Tusinder og sandsynligvis titusinder af mennesker, der udgør mellem 8 og 25 procent af Torres’ befolkning på 185.000, deltog i processen hvert år. Beslutninger var effektivt forbundet med resultater: Op mod 85 procent af projekterne blev implementeret.
Det nye styre mødte stor modstand fra guvernøren i Lara, der ikke anerkendte borgernes beslutninger, men langt over hundrede indbyggere gik i demonstration til rådhuset. De nægtede at gå hjem før guvernøren måtte give sig og acceptere deres budget.
Kilde: Det gode menneske af Rutger Bregman (historien melder ikke om hvad den aktuelle status er)