“Vi skal væk fra at bo i plastposer, men bo i huse der kan ånde.” Sådan siger Henrik Andreasen direktør i WoodFiber som er en forholdsvis ny dansk virksomhed placeret ved Kalundborg.
Der er så mange problemer med den eksisterende stenulds-isolering, som der skal gøres noget ved, siger han. Stenuldsfibrene kan ikke tåle fugt. Derfor skal de beskyttes med plastmembran, og kommer der alligevel fugt ind så skal vi slås med skimmelsvampe.
Vi skal i stigende grad gøre brug af biogene materialer som træ og hamp. Materialer som er nemme og hurtigere at arbejde med og som sikrer at boligen er sundere og mere behagelig at bo i.
Foreløbig har hans virksomhed fuld gang i produktionen af træfibre, men er også begyndt at arbejde med hamp. Et meget spændende materiale baseret på en plante, der vokser hurtigt, binder store mængder af CO2, ikke kræver hverken kunstgødning eller pesticider og som vi kunne indgå i en sædskifte hos landmænd.
I nabolande som Tyskland og Sverige er man meget længere frem i produktionen af de biogene materialer begrundet i at staten og flere pensionskasser her har forpligtet sig til at aftage produkterne.
Hør i “Guld og Grønne skove fra den 14.5. eller læs mere her