Et generationsskifte og en kommende klima-afgift har fået landbrugsfamilien til at skifte kurs.
Øf og grynt i staldene vil forstumme. I stedet kommer der en raslen fra bjerge af bælgfrugter, der køres ind fra marken.
Det er lyden af et generationsskifte på Heinemosegaard på Midtsjælland, der er ved at lægge sit landbrug radikalt om.
Svineproduktion har været hovederhvervet siden 1960’erne for familien Pedersen, der har ejet gården i ni generationer.
Men på vej mod den 10. generation skal der ske noget nyt. Økologiske bælgfrugter er den nye kurs.