Det går hastigt fremad med antallet af lande, der begynder at beskytte deres piger mod livmoderhalskræft.
Livmoderhalskræft bliver kaldt en stille dræber.
Den kommer fra en virus, der bliver seksuelt overført og er flere år om at udvikle sig, mens den smittede ofte ikke har nogen symptomer i den første tid. Når først symptomerne kommer, er det for det meste for sent at gøre noget.
Verden over koster livmoderhalskræft næsten 1.000 kvinder livet – om dagen.
Op mod 90 procent af dødsfaldene sker i udviklingslandene.
Men faktisk er der en meget simpel løsning: HPV-vaccine.