Der findes miljøvenlige alternativer til vejsalt

Vejsalt er skidt for træer, planter og hundepoter, og flere kommuner forbyder eller opfordrer derfor til helt at undgå det. Vil man have et mere miljøvenligt alternativ, kan man anvende grus eller gå efter svanemærkede tømidler.

Det kolde januarvejr resulterer i isglatte veje, fortove og indkørsler – og hårdt arbejde for husejere, der er forpligtede til at rydde sne og sørge for, at der ikke er glat på områder, hvor andre færdes. Mange bruger vejsalt til at fjerne is, og man regner med, at vi i Danmark spreder omkring 300.000 tons vejsalt hvert eneste år.

I landene omkring os anvender man ikke salt, men spreder i stedet grus på veje og fortove. Det gælder både Norge, Sverige og Tyskland.

Vejsalt udgør en kæmpe stressfaktor for træer og buske langs vejene. De mistrives og går i værste fald helt ud, når isen smelter og saltvandet siver ned til rødderne. Træer skal helst stå to meter fra vejkanten for at undgå den værste belastning fra vejsaltet.

Læs mere her.