Fra årsskiftet skal de 2500 største virksomheder i Danmark begynde at registrere deres belastning af bl.a. klimaet – under forkortelsen CSRD, som står for Corporate Sustainability Reporting Directive.
Erhvervslivet står således over for en gennemgribende grøn omvæltning, som drives frem helt nede fra de normalt skjulte maskinrum – af bogholderne, revisorerne og budgetbisserne.
Revisorerne skal således ikke kun redegøre for virksomhederne finansielle status og håndtering men også for deres håndtering af den sociale og klimamæssige.
Hør her ”Guld og Grønne Skove” på P1 fra den 5. december, hvor ESG-director fra KPMG, Daniella Krol Lundtang, og direktør for Hansen & Ersbøll Agenda, Lotte Hansen, diskuterer den nye bæredygtighedsrapportering, som har potentialet til for alvor at accelerere den grønne omstilling.