“Verdens bedste indkøber” er fundet

Den offentlige sektor i Danmark køber hvert år ind for 410 milliarder kroner, og derfor er det afgørende, at indkøberne handler bæredygtigt. Region Midtjylland har gjort en ekstra stor indsats for at forbedre deres indkøb, og de løb derfor med prisen som ’Verdens Bedste Indkøber 2023’.

Region Midtjylland vinder prisen i 2023, fordi de har udarbejdet en ny scoringsmodel som bruges i udbudsprocesser. Med det nye værktøj kan Region Midtjylland reducere deres klimaaftryk og ressourceforbrug, med fokus på elektroniske engangsprodukter i hospitalsvæsnet.

”Vi har fokuseret på engangselektronik, fordi vi i sundhedsvæsenet bruger en del apparater, eksempelvis bronkoskoper til kikkertundersøgelser,” siger Birgitte Nellemann, der er indkøbschef for Region Midtjylland.

Læs mere her.