Så er der Klimafolkemøde

Så er det den kommende weekend den 31.8. – 2.9. der er klimafolkemøde i Middelfart. Se nærmere her.

Blandt de mange arrangementer skal her fremhæves et enkelt fra lørdagens program:

Efter klimakatastrofen – et generationsmøde på Klimafolkemødet

Vores børn og børnebørn skal leve i verden, når vi ikke er der mere til at passe på dem. Hvordan skal de klare sig? Fremtiden i vore hænder åbner døren til det forbudte samtalerum. Vi tror nem­lig på, at tiden er kommet til at stå ved, hvor vi er, og sammen finde en vej videre.

Derfor har vi inviteret Rasmus Anker Pedersen fra DMI til ærligt at fortælle, hvad klimaforskerne ved om fremtiden. Og 3 unge voksne, som har set ind i – og igennem – det sorte hul, vi ellers viger til­ba­ge fra, med ’thrutopia’-visioner.

Det er ikke utopier, ej heller skræmmende og handlingslammende dystopier. ’Thrutopia’-visioner er ærlige og realistiske (”true”) og giver håbefulde bud på, hvordan vi kan leve og elske og skabe en frem­tid (”through”) for os og de næste 7 generationer – forhåbentlig. Sådan som Jeppe gør, når han ser frem til 2040. Til tiden efter de store flodbølger, da alting stod under vand og nabo-samarbejde plus lidt prepping pludselig blev altafgørende (kontakt evt. Jeppe på tlf. 5053 4680).

Eventet er lørdag den 2. september kl. 10 på de unges Prismescene. Lone Belling (Liv og Lederskab; De Grønne Nabofællesskaber) er moderator og de tre med visioner er Alexandra Freltoft (Energy Mo­delling Lab), Jeppe Graugaard (EarthWays) og Rosanna Børsting (DGUB Aalborg). Se deres ’thruto­pia’visioner her og glæd dig til at høre, hvad de siden har set i krystal­kuglen 😊

Bedsteforældrenes Klimaaktion er med-arran­gør, og Nina Gantriis Møller, Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus, har lavet plakaten. For nærmere info kontakt Annegrethe Jørgensen, redaktør på blogggen Fremtiden i vore hænder (tlf.: 3013 9691; annegrethejorgensen@gmail.com).

En kommentar til “Så er der Klimafolkemøde”

Der er lukket for kommentarer.