Gæld byttes for naturbevarelse

Det latinamerikanske land Ecuador har byttet en del af landets gæld ud med et lån, der skal finansiere naturbeskyttelse af den unikke biodiversitet ved Galápagosøerne. Aftalen er den største af sin slags.

Som udgangspunkt fungerer gæld-for-natur aftaler ved, at et lands gæld bliver formindsket i bytte for, at landet bruger de penge, landet har sparet, på at beskytte sine naturområder. Det kan for eksempel være et andet land, der afskriver noget af gælden, en naturbevarelsesorganisation, som afbetaler en del af gælden, eller en bank, som omlægger gælden til et billigere lån.

Idéen opstod tilbage i 1980’erne. Ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank blev den første gæld-for-natur aftale lavet i 1987 i det sydamerikanske land Bolivia. Siden da har 145 lande byttet gæld ud med naturbevaring.

I 2020 valgte østaten i det Indiske Ocean, Seychellerne, at beskytte et stort, unikt havområde ved at bytte gæld til naturbevarelse.

Læs mere her.