Det almene boligbyggeri Fjordudsigten i Vestjylland viser, at det er muligt at opføre langt mere klimavenlige boliger, end nye regler kræver.
Med udsigt over Ringkøbing Fjord står de første 47 af 80 almene boliger som en del af byggeriet ‘Fjordudsigten’ allerede klar. Og de beviser, at nye boliger kan opføres næsten uden at belaste klimaet.
Lejeboligerne på 80 og 115 m2 i henholdsvis et og to plan udleder årligt 3,1 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 (CO2e/m2/år), hvilket er lige under en fjerdedel af de nye krav til klimaaftrykket for nybyggeri over 1.000 m2, der trådte i kraft 1. januar.
Fjordudsigten er tegnet af arkitektfirmaet Bjerg Arkitektur, der bl.a. specialiserer sig i boliger med lavt energiforbrug og ikke selv regner byggeriet for noget særligt.
»Det er ikke svært at opnå så lav en klimabelastning. Vi taler om helt almindelige, gængse byggematerialer og isolering, men vi har selvfølgelig optimeret på konstruktionen,« siger Søren Riis Dietz, der er partner i firmaet.
Det lave klimaaftryk muliggøres ved bl.a. at udskifte beton med træ, benytte varmepumper, undgå store radiatorer, at placere vinduer optimalt i forhold til solen og ikke mindst mere isolering sammenlignet med et typisk hus, forklarer han.
Glas boner ud om vinteren
Boligerne er uden beton og er i stedet bygget op omkring et træskelet. Størstedelen af facaderne består af det meget holdbare materiale naturskifer og en mindre del varmebehandlet træ, som også boligernes skure er bygget af.
For at reducere klimaaftrykket er der dog især tænkt over vinduerne. Vinduer slipper nemlig omkring 10 gange så meget energi ud pr. m2 som en almindelig ydervæg, og deres placering er derfor vigtig for at forkorte ‘vinterhullet’ – den periode, hvor der skal tilføres varme til bygningen for at holde 20 °C indendøre.
»Glas boner ud om vinteren, men vi bruger alligevel cirka det samme vinduesareal som et almindeligt hus: 10-15 procent af etagearealet. Vi har bare placeret det meste på sydfacaden for at udnytte solvarme og opnå et netto energibidrag fra glasarealet,« siger Søren Riis Dietz.
Boligerne opvarmes ud over af solens stråler med et Compact P-anlæg fra producenten Nilan med integreret ventilationssystem, varmeveksler, varmepumpe og varmtvandsbeholder.
Varmeveksleren opvarmer den kølige udendørsluft uden brug af energi.
Herefter hives luften ind til en varmepumpe, der skiftevis opvarmer luften yderligere og opvarmer brugsvand. I varmepumpen tændes en elpatron, hvis der er behov for ekstra varme.
»Men det er noget skidt at tænde elpatronen, fordi man får mindre effekt ud af varmepumpen. Derfor reducerer vi den periode, hvor varmepumpen har svært ved at følge med, og elpatronen derfor må tage over, med lidt mere isolering i klimaskærmen,« siger Søren Riis Dietz. stiller krav om.
Det kan virke kontraintuitivt, fordi flere materialer generelt giver en højere CO2-udledning, men der er en mening med det, forklarer Søren Riis Dietz.
»Det drukner nogle gange lidt i debatten om, at materialer er synderen, når mere isolering faktisk reducerer det samlede miljøaftryk, fordi mindre energi slipper ud af bygningen,« siger han og tilføjer, at merisoleringen sparer CO2-udledning ved at mindske vinterhullet og øge energieffektiviteten i varmesystemet.
Fjordudsigtens boliger er isoleret med glasfiberuld, selvom der findes generelt mere klimavenlige alternativer i form af træfiberisolering eller papiruld.
Nederst på formularen
Alligevel er valget faldet på lokalt produceret glasuld, som på grund af sin høje genanvendelsesprocent, og fordi det er produceret lokalt, har et klimaaftryk svarende til eller endda mindre end de biobaserede materialer.
Radiatorer er noget skidt
Under de koldeste vinterperioder kræver boligerne til tider mere varme end det, som varmeveksler, varmepumpe, elpatron og den ekstra isolering kan levere.
Men i stedet for som normalt at anvende stålradiatorer med en typisk vægt på omkring 36 kg pr. stk. og endnu mere stål til rør – samt en tilhørende pumpe og rørisolering – sidder der i hvert rum små elradiatorer med en vægt på bare 2 kg. Hermed spares der hele 1,25 kg CO2/m2/år.
»Konventionelle stålradiatorer er noget skidt, fordi der går mange kg stål til rør og radiatorer, som vi det meste af året ikke skal bruge,« siger Søren Riis Dietz.
Kvadratmeterprisen for at opføre Fjordudsigten er den samme som for et almindeligt byggeri med et langt større klimaaftryk. Og selvom byggeriet presser grænserne for, hvor meget det er muligt at reducere bygningers klimaaftryk, kan det komme endnu længere ned, fortæller Søren Riis Dietz.
»For Naturstyrelsen har vi designet og opført et modelhus, der skal vise, hvor langt det er muligt at komme ned, når vi anvender biobaserede materialer, der kan fortrænge CO2, når levetiden er ophørt. Medregnes CO2-fortrængningseffekten, bliver CO2-aftrykket fra denne bygning negativt, nemlig -1 kg CO2/m2/år,« siger han.
Med større bygninger er det derudover potentielt muligt også at reducere varmetabet og prisen foruden at opnå et endnu mindre klimaaftryk.
»De her bygninger i Ringkøbing er måske endda et worst case-scenarie. Hvis vi taler om hele karréer, kan det lade sig gøre at få langt højere klimaeffektivitet, fordi formfaktoren for store bygningsvolumener potentielt betyder langt færre m2 klimaskærm for et givet opvarmet volumen,« siger han.
Kilde: Ing.